Hvornår er det påske? Hvornår falder påsken?

 
11-03-2011
Mærkedage

Påskedag er altid den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder så, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen bliver tidligst 22. marts og senest 25. april.

Påske 2011 Påskelørdag 23. april 2011
Påske 2012 Påskelørdag 7. april 2012
Påske 2013 Påskelørdag 30. marts 2013
Påske 2014 Påskelørdag 19. april 2014
Påske 2015 Påskelørdag 4. april 2015
Påske 2016 Påskelørdag 26. marts 2016
Påske 2017 Påskelørdag 15. april 2017
Påske 2018 Påskelørdag 31. marts 2018
Påske 2019 Påskelørdag 20. april 2019
Påske 2020 Påskelørdag 11. april 2020
Påske 2021 Påskelørdag 3. april 2021
Påske 2022 Påskelørdag 16. april 2022
Påske 2023 Påskelørdag 8. april 2023
Påske 2024 Påskelørdag 30. marts 2024
Påske 2025 Påskelørdag 19. april 2025

Påske er den største jødiske fest og den vigtigste og ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden, hvor man fejrede foråret og kvægets frugtbarhed. Festen kommer muligvis fra udvandringen fra Egypten, hvor hver familie slagtede et lam. Lammet blev tilberedt og spistes med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Til minde om dengang blev det en tradition at spise lam hvert år den 14. april. Lammet skulle slagtes og spises i templet, men det blev efterhånden for besværligt, så lammet blev slagtet i templet, hvorefter hver familie spiste det ceremonielle måltid i hjemmet. Jøderne har stadig den sidste del af ritualet bevaret i deres påsketradition.

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er usikkert hvor langt tilbage denne tradition går. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder har fejret påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af 2. århundrede førtes en påskestrid, hvor man til sidst enedes om at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Efter kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.







 
 
Find information om: tips guide portal forum Alt om
(Hovedkategori: Hvornår)